Måned: april 2017

Er I stolte af jeres ansættelsesprocesser?

Er I stolte af jeres ansættelsesprocesser?

KAPE har designet en temadag specielt henvendt til ansættelsesudvalg. Her giver vi vores bud på, hvordan man skaber succesfulde ansættelsesforløb. I vil få redskaber til at fokusere de mange ressourcer, der bruges på at tiltrække og udvælge de rette kandidater. Temadagen kommer omkring forskellige trin: […]

Den tikkende bombe – vær på vagt

Den tikkende bombe – vær på vagt

1 – Den tikkende bombe til ansættelsessamtale: Optræder empatisk. Indlevende. Anerkendende. Rummelig. Autentisk. Fortæller: Jeg er ikke den, der skælder ud. Jeg er ikke den, der hænger mig i detaljer. Andre sætter pris på mig. Deres ve og vel ligger mig meget på sinde. En […]

Forføreren er gift for din organisation

Forføreren er gift for din organisation

1 – Forføreren til ansættelsessamtale:

Power. Karisma. Strålende øjne. Flotte ord. Smil, energi, varme. Drive. Engagement. Ildsjæl.

2 – Forføreren i fold:

Imponerer. Tager med storm. Enkelte aner uråd – vender tvivlen indad – kan den kollektive forelskelse tage fejl? Flere og flere mærker alarmklokker ringe. Ingen eller få siger noget. Rænker smedes. Gift spredes. I krogene får forføreren følgeskab. Uroen vokser.

3 – Forføreren forlader skuden:

Forføreren er væk. Skattede medarbejdere er svækkede. Eller rejst. Stemningen er dårlig. Organisationen er forandret. Hvad foregår der? Langsomt finder historierne vej frem, og billedet tegner sig. Forføreren har efterladt sig et krater.

Hvordan spotter du en forfører i tide?

 

af Nanna Søllingvraae  

Trivsel er et ligegyldigt ord

Trivsel er et ligegyldigt ord

… meningen er vigtig Hvad vil det sige at trives? For at trives skal vi, over tid, have positive oplevelser indenfor fem parametre (Trivselsviften): Positiv følelse (u-krævende nydelse i nuet) Engagement (beslaglagt bevidsthed under en aktivitet) Mening (at være del af og bidrage til noget […]

Trivsel må ikke bare være “syn’sninger”

Trivsel må ikke bare være “syn’sninger”

Det er ikke nok, hvis lærere eller pædagoger til en skolehjemsamtale siger: Vi oplever, at dit barn trives. Der skal snakkes mere konkret om trivsel. For at kunne gøre det skal deltagerne i samtalen have en fælles forståelse af, hvad trivsel er. Det samme gælder, når der er tale om mistrivsel. For at ændre mistrivsel til trivsel skal man vide, hvad man skal ændre på.

Hos KAPE proces & rekruttering sætter vi fokus på fem elementer, når vi arbejder med børns og voksnes trivsel. Trivselsviften er meget anvendelig i forbindelse med at snakke den enkeltes trivsel.

Trivselsviften
Vi tager udgangspunkt i det, vi kalder trivselsviften. Her er vi især inspirerede af Martin Seligmann.

Vi skal inden for en rimelig tid opleve alle fem elementer, for at vi kan sige, at vi trives:

 

Positiv emotion (at have det godt):

Vi har et behageligt liv, og vi nyder det. Vi føler behag, henrykkelse, ekstase, varme, tryghed o.l. Vi anstrenger os ikke for at have det sådan. Det kan således være enkelt at opleve det behagelige liv. Vi kan f.eks. ligge på en strand en dejlig varm sommerdag og blot nyde livet.

 

Engagement:

Oplevelsen af engagement er retrospektivt – vi er først bagefter bevidste om vores engagement. Tanker og følelser er normalt fraværende i selve situationen. Når vi befinder os i denne tilstand, siger man inden for positiv psykologi, at vi er i flow. Efter en flowoplevelse, siger vi f.eks.: Det var sjovt, det var spændende, det var vidunderligt. Det er f.eks. når vi rejser os på stranden og engagerer os i en beachvolley-kamp.

Flow er en særlig mental og kropslig tilstand, der kan opstå, når vi i en udfordrende og energikrævende situation får ”beslaglagt” bevidstheden, og dermed glemmer os selv og mister tidsfornemmelsen. (Frans Ørsted Andersen)

 

Mening:

Meningsfuldhed oplever man, når man i en flowsituation tilhører og tjener noget, som er større end en selv: Religion, politiske partier, miljøorganisationer, spejderbevægelse, familie eller andet.

Et par eksempler: En klasse deltager i velgørenhedsarbejde, en elev hjælper en anden, gruppen lykkes med noget i fællesskab.

 

Præstation:

Præstation = færdighed x indsats

Præstation = fremgang fra et begyndelsespunkt til et mål. Jo længere målet er fra begyndelsespunktet, desto større er præstationen.

Martin Seligmann siger om præstation, at det er, ”hvad mennesker, når de er fri for tvang, vælger at gøre for deres egen skyld”. Når vi med andre ord søger succes, præstation, vinding, bedrifter og mestring for vores egen skyld. Vi kan fint præstere for andres skyld, men i så fald er det ikke bidragende til vores trivsel.

Færdighed er hvor stor en del af opgavens komponenter, du behersker automatisk.

Indsats er den mængde tid, der bruges på opgaven. Tidsforbruget. Hjørnestenen i al højere ekspertise er ikke gudbenådet genialitet, men den tid og energi man bruger på velovervejet øvelse. Hvis du vil blive et eller andet i verdensklasse, så må du bruge 60 timer om ugen på det de næste ti år.

 

Positive relationer:

Martin Seligman skriver:

Andre mennesker er den bedste modgift mod nedture og den bedste enkeltmedicin for pålidelige opture. Venlige handlinger fremkalder den enkeltstående mest pålidelige, øjeblikkelige forøgelse af trivsel. Ensomhed er så invaliderende et vilkår, at vores søgen efter relationer er et klippefast fundament for menneskelig trivsel”.

Alle børn har brug for en positiv relation til mindst en kammerat.

 

af Karin B. Pedersen

DU SKAL VÆRE ROBUST

DU SKAL VÆRE ROBUST

… og hvad vil det sige at være robust? Betyder det, at du skal kunne tåle alt? Klare alt? Blive stående uanset hvad? Nej. Ikke i min optik. Robusthed er et spørgsmål om at kende sig selv. Om at kunne og ville se ind i […]

Misundelse er en grim ting

Misundelse er en grim ting

… eller er det? I februar sendte jeg følgende forespørgsel ud i mit netværk: ”KAPE grubler. Input ønskes: Hvad er forskellen på at beundre eller at være misundelig på et andet menneskes styrker og kompetencer?” Først og fremmest rigtig mange tak for de mange forskellige […]

Hvad er på færde?

Hvad er på færde?

De samtaler, vi indgår i, er forskellige. De fleste forløber nemt, og vi kan slå autopiloten til. Andre er sværere, tungere og måske konfliktfyldte. Netop i de svære samtaler eller de samtaler, der forløber og ender anderledes end ventet, kan vi lære en masse, hvis vi går samtaleanalytisk til værks. Det er en tænkning, en tilgang, der med lidt øvelse ligger på rygraden, klar til at blive aktiveret, når vi har brug for det.

Målet med at analysere en samtale er at finde frem til den mest sandsynlige fortolkning – hvad var mest sandsynligt på færde? For at finde frem til det, underlægges samtalen fem analysepunkter: Intuition, oplevelser, iagttagelser, teori og argumentation. Analysen sker i en vekselvirkning mellem de forskellige punkter, hvor der via de fem punkter hele tiden findes argumenter for og imod en given fortolkning.

Et særligt og vigtigt aspekt af samtaleanalysen er, at den velkommer de indre oplevelser og mavefornemmelserne som lige så gyldige argumenter, som de objektive, observerbare elementer i samtalen. Et sug i maven, en klump i halsen eller andre kropslige, tankemæssige og følelsesmæssige indtryk er ligeså relevante dele i analysearbejdet, som det faktisk sagte.

En bærende del af analysearbejdet – og noget af det, der virkelig giver ny læring og nye perspektiver –  er, at samtaleanalytikeren bringer sig selv i spil. Det indebærer, at de oplevelser, intuitioner og fortolkninger, som vedkommende har, bliver genstand for nysgerrighed – hvad er årsagen til, at jeg får dén tanke? Følelse? Kropslige fornemmelse? Hvorfor fortolker jeg det sagte og gjorte på netop dén måde? Siger det noget om samtalen og den, jeg taler med? Eller handler det om mig, noget jeg bærer rundt på og det filter, jeg anskuer verden gennem? Ofte får vi et andet blik for, at vi selv og vores indre, fungerer som den farvekanon, der farver og præger vores fortolkninger og dermed det, vi oplever som virkelighed.

Quickguide til samtaleanalyse

Du kigger indad:

Du skærper din opmærksomhed for din intuition – du bemærker den og tager den alvorligt. Din intuition er svær at sætte ord på. Den dukker bare op. Hvor sker der noget udefinerligt og uventet i samtalen?

Du øger ligeledes dit fokus på dine oplevelser. Dine egne kropslige og følelsesmæssige reaktioner. Du analyserer dem og stiller spørgsmål til dem.

Du kigger udad:

Du finder faktuelle observationer i samtalens ”synlige” lag. Hvad kan jeg høre – hvad bliver der konkret sagt, på hvilken måde? Hvad kan jeg observere – f.eks. handlinger, mimik, kropssprog?

Du beslutter dig:

Du finder teori, der underbygger, forklarer eller afkræfter dine iagttagelser og oplevelser.

Herefter argumenterer du for, hvilken fortolkning der er mest sandsynlig, og beslutter dig – hvad var mest sandsynligt på færde i samtalen?

Ideelt analyseres en samtale i samarbejde med andre, som kan udfordre og stille spørgsmål til vores fortolkninger. Med lidt øvelse kan redskabet fint bruges på egen hånd og også undervejs i samtalen, så du allerede, mens samtalen sker, kan bruge din viden.

 

af Karin B. Pedersen og Nanna Søllingvraae

3 TIPS TIL DIG DER SIDDER I ANSÆTTELSESUDVALG

3 TIPS TIL DIG DER SIDDER I ANSÆTTELSESUDVALG

1) Hvad er et førstehåndsindtryk? En spejling af det du selv bærer rundt på. Der siger meget om dig, ofte meget lidt om den anden. Sæt dit første indtryk i parentes, overvej hvor det kommer fra – dig eller kandidaten? Og hold fokus på, hvad I […]