Misundelse er en grim ting

Misundelse er en grim ting

… eller er det?

I februar sendte jeg følgende forespørgsel ud i mit netværk:

”KAPE grubler. Input ønskes: Hvad er forskellen på at beundre eller at være misundelig på et andet menneskes styrker og kompetencer?”
Først og fremmest rigtig mange tak for de mange forskellige input til KAPE’s grublerier. Spændende læsning, som først fik mig til at gruble endnu mere og herefter hjalp mig til at folde ordene ud. Det er kulmineret i følgende betragtninger – som jeg igen meget gerne modtager jeres respons på:

Hvad forskellen på misundelse og beundring er, har jeg ikke et entydigt svar på. Betydningen af begge ord skal forstås i den kontekst, følelserne opstår. Betydningen skal også findes i den måde, de to følelser erkendes og udtrykkes på. Beundring placeres ofte som en anerkendt og værdsat følelse, hvor misundelse for mange er en forbudt eller grim følelse – en følelse, mange har lært er bedst at undertrykke.

Læser man ordet mis-undelse bogstaveligt, tolker jeg det sådan, at man ikke under den anden det, vedkommende kan eller har. Som én meldte tilbage på mit spørgsmål i februar, mangler vi måske ordet ”medunde” – jeg under den anden det, vedkommende kan og har og ville samtidig ønske, at jeg selv kunne og havde det samme.

Hvad tænker I?

af Karin B. Pedersen



1 thought on “Misundelse er en grim ting”

  • Jeg synes det er helt okay at føle misundelse , både af den ene og den anden slags , så længe man ikke gør andre noget ondt. Det er mere grimt ikke at accepterer følelsen og komme til at tro der er noget grimt indeni en bare fordi man kan føle misundelse, så sænk istedet skulderne og slap af, sig herregud det er okay at føle sådan. Synes at den der har skabt talemåden at misundelse er en grim ting, selv ikke har Været alt for pæn selv, for vedkommende har Været medskyldig i at mange mennesker har skammet sig over deres helt naturlige følelser og fået det dårligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.