Verden er et multivers – sandheden findes ikke – sandheden konstrueres gennem dialog og indsigt i hinandens baggrund og oplevelser:
Jeg spiser frokost sammen med tre børn på torvet i Gråsten, hvor vi er på ferie.
Gro (tre år og fra Nørrebro i København): Bedstemor – hvor er alle menneskene?
Bedstemor: Hvilke mennesker?
Gro: Alle dem jeg ikke kan se.
Gro synes åbenbart, at der mangler nogle mennesker. Jeg synes, at der er ok mange mennesker i forhold til, hvad der plejer at være.
Jeg kom efterfølgende til at tænke på en ældre herre Arnold. Han havde et par måneder før havde fortalt mig, at han og konen får et par år siden var flyttet til Gråsten fra en landejendom i oplandet. Han var rigtig glad for, at de ikke var flyttet til Sønderborg, for der var da rigeligt med mennesker i Gråsten. Sønderborg var for ham et sandt virvar af mennesker.