Samtaleanalyse – det lille ord ”men”

Samtaleanalyse – det lille ord ”men”

Det er fedt. Det er forrygende. Det er lærerigt i forbindelse med en professionel samtale efterfølgende at analysere min egen ageren i den. Det gælder om at raffinere min egen samtaleteknik og eget mønster. Det er hårdt arbejde at øve sig i den svære kunst at føre en god professionel samtale. Udlært bliver jeg aldrig.

Hver eneste gang jeg har haft f.eks. en coachingsamtale, oplever jeg, at der er noget, jeg er blevet bedre til – og jeg finder også noget, jeg kan blive endnu bedre til. Noget jeg kan tænke over, arbejde videre med og forfine. At føre en professionel samtale er et håndværk, der skal vedligeholdes og udvikles på.

Lige nu har jeg fokus på den måde, jeg indleder mine spørgsmål på. De bedste spørgsmål er dem, der flytter noget både hos den anden og mig selv.

I den forbindelse er det blevet tydeligt for mig, hvilken uheldig effekt det lille ord “men” kan have, når jeg bruger det i starten af et spørgsmål. Når jeg indleder et spørgsmål med ordet “men”, kan spørgsmålet virke anklagende og irettesættende.

  1. Men hvad var årsagen til, at du gjorde det?        2. Hvad var årsagen til, at du gjorde det?
  1. Men hvordan reagerede hun på det, du sagde?    2. Hvordan reagerede hun på det du sagde?

De første sætninger kan meget nemt af min samtalepartner opfattes som om, jeg er uenig i eller forundret over dennes handling. Det kan have en negativ effekt. Det må og vil jeg undgå.

Teknikken med at bruge ordet ”men” i starten af et spørgsmål kan dog benyttes professionelt, når man vil anlægge en kritisk vinkel til sit ”interviewoffers” udtalelser. Det er der flere journalister, der benytter sig af. ”Offeret” vil her ofte begynde at forklare og forsvare sig selv.

Min opgave i en samtale er dog at agere anerkendende og få den anden til at reflektere, åbne sig og rykke sig.



1 thought on “Samtaleanalyse – det lille ord ”men””

  • Enig! I mit job som læringsvejleder og lærer er det noget, jeg tænker rigtig meget over. Særligt fordi mine fokuspersoner er meget sårbare, da cocachingen oftest omhandler deres ageren i praksis/opgaveløsning. Hvis man virkelig har gjort det, så godt man kan, kan det være hårdt at erfare, at det ikke er tilfældet.
    Jeg er dybt inspireret af James Nottinghams elsplorative dialog som basis for min spørgsmålsopbygning kombineret med domæneteorien.
    Jeg går altid ind i en coaching seance uden at have en agenda.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.