Jobsøgende – brugbare tips til dig 3

Jobsøgende – brugbare tips til dig 3

Et tydeligt ”hvorfor” kan gøre dig mere synlig og dermed mere attraktiv. Du kommer til at virke autentisk og dermed udstråle gennemslagskraft.

Synligheden, kan du opnå ved at blive bevidst om og italesætte, hvad der virkelig driver dig.

Når vi vejleder kunder i at skrive ansøgninger eller træner dem i kunsten at gå til ansættelsessamtaler, så går vores arbejde bl.a. ud på at træne mennesket i at finde sit hvorfor, sin drøm, mission eller drivkraft. Den ild, der brænder i vedkommende og gør, at personen går på arbejde med glæde og med en smittende energi.

Beskriv f. eks. dig selv efter nedenstående model:

  1. Hvorfor gør du det, du gør: At arbejde med mennesker og opleve, at jeg både spreder tryghed og skaber udviklingsmuligheder for andre, er det, jeg brænder for. Det er energiskabende både for mig selv og også for mine omgivelser.

 

  1. Hvordan gør du det, du gør: Ved at møde mine medmennesker nysgerrigt og fordomsfrit ud fra netop deres perspektiv, bringer jeg både andres og min egen refleksion i spil.

 

  1. Hvad er det, du gør:  Jeg lytter og stiller uddybende spørgsmål både til mine omgivelser og mig selv.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.