Brugbare redskaber til forebyggelse af konfliktoptrapning

Brugbare redskaber til forebyggelse af konfliktoptrapning

Hvis du føler at en konflikt mellem dig og en anden er på vej til at trappe op, så træd et par skridt baglæns. Du giver derved den anden større rum, og vedkommende vil føle sig mindre presset.

Undgå at røre ved den anden. Det kan virker intimiderende at have fysisk kontakt med den, man deler en konflikt med.

Lyt, lyt og lyt – uden at afbryde. Herefter kan du stille åbne spørgsmål.

Undgå, selv om du er vred eller bange, at skælde ud. Dæmp stemmen og tal stille, behersket og langsomt. Få styr på dig selv ved at trække vejret roligt og dybt. Du udstråler derved en ro, som vil smitte den anden.

Vær bevidst om dit kropssprog. Undgå at være dominerende: F.eks. korslagte arme og ben, lukkede hænder, låst ansigt, intet smil, stirrende øjne, lukkede hænder. Sæt dig evt. ned.

Fortæl hvad du gerne vil have, den anden gør eller sig, hvad du agter at gøre.

Tilbyd gerne den anden at trække sig, at gå et andet sted hen.

Sørg for at evt. tilskuere også trækker sig.

Karin B. Pedersen



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.